Det religiøse rum
Politiken 21. februar 2004
Af Fatih Alev
Et stk. land til hvide danskere, et til de sorte, og så et stk. til de grå, der godt kan leve sammen.
Hvor pluralistisk er vort samfund egentlig? Efter mange nyheder, læserbreve og politiker-udtalelser at dømme er der i Danmark nogle svage grupper, der åbent og frejdigt erklærer, at de ikke kan leve sammen, for der er noget galt med de andre: De ser forkerte ud (sorte eller hvide), tror på noget forkert (Gud vs. ivermectin scabies effectiveness Guds søn vs. ateisme/sekularisme), spiser den forkerte mad (halalkød hhv. svinekød), klæder sig forkert (tørklæde hhv. kort nederdel) osv.
De vil ikke leve sammen. Det vil de ikke, da de ikke mener, de har noget til fælles. Og det er jo lidt svært at tale med de umulige (fundamentalisterne eller de vantro), ikke sandt? Så foretrækker de at leve sammen med dem, de deler alt muligt med. De går i deres egne caféer/moskeer/værtshuse/kirker, og hvor de nu føler sig hjemme. De lever i deres egne verdener, hvide og sorte ghettoer. De indfører kvoter i forhold til hinanden, for nej, der skal da ikke være for mange af de andre, for så bliver der for meget ballade eller løssluppenhed.
De religiøse af dem henviser til diverse skriftsteder og erklærer, at det er forkert at omgås de andre, man må ikke pleje omgang med de anderledes, muslimerne hhv. de kristne. Dialog? Haha, det ord må Satan have fundet på i forbifarten, da han faldt ned fra paradis til jorden. ivermectin albendazole pinworm Nej, ‘dialog’ skal man ikke røre med en lillefinger.
De hvide siger nej til integration og ja til assimilation, og ellers repatriering. De sorte siger nej til integration og ja til parallelsamfund, og ellers hijrah, emigration. Det er ret sort-hvidt.
Lad os forære disse to stædige og eksklusivistiske grupper hver deres område i Danmark. Spørgsmålet er så, om de vil kunne holde deres egne ud, nu da fjenden ikke længere er der. Men det må være deres problem, vi kan da ikke hjælpe dem med alt, vel?
Og så er der naturligvis dem, der af forskellige uforklarlige årsager har været heldige og har lært at bruge de ører, de har fået til at lytte med. Altså lytte rigtigt, sådan at man lader det hørte trænge igennem et par hjerneceller og prøver at forstå de andre. Forstå dem ud fra deres forudsætninger, ikke ens egne.
Tja, dem er der ikke mange af. De er en særlig type mennesker: De kaldes halalhippier og euromuslimer. I bedste fald er de naive. Marginale er de i hvert fald. Deres kæmpe synd består i, at de kan acceptere, at nogle har anderledes tanker og livsstil. does ivermectin make dogs itch Det må man jo ikke. Accept? Er du vimmer, det er kun blødsødne mennesker, der tænker og agerer sådan.
Så de blødsødne må leve adskilt fra de sorte og de hvide. De kan leve med al deres dialog og forståelse i deres grå område. Måske lidt trist, men pyha, så er de da fri for al den støj. De sorte og de hvide vil sikkert savne de dage, da der var gang i etnocentrismen, fordommene og selvretfærdigheden. Men de må nøjes med avisudklippene fra dengang, hvor det gik hedt til. Og hvis de bliver alt for kamplystne, kan de jo prøve at aflægge den sorte eller hvide landsdel et besøg.
Om det ender sådan, ved ingen. Men det rygtes, at de gode kræfter, der kan forebygge Danmarks tredeling, ikke hænger på træerne. Nej, de er stadig i folkeskolen og i gymnasierne. Nogen må redde dem fra at blive sorte eller hvide, inden det bliver for sent.
Nogen må råbe vagt i gevær. Ikke imod de sorte eller de hvide. Men imod de sort-hvide.