Det religiøse rum
Politiken 19. februar 2005
Af Fatih Alev
Spørgsmålet om imamuddannelse har i lang tid været en fast bestanddel i den danske islamdebat. Grundet mange imamers manglende kendskab til dansk sprog, historie, samfund og traditioner, er der fra flere sider blevet stillet forslag om, at der etableres en dansk imamuddannelse på universitetet, således at imamerne kan lære noget om det samfund, de skal fungere i.
Meget fornuftigt, men det er forvirrende, at flere af fortalerne for en imamuddannelse ikke er afklarede med hensyn til indholdet af en sådan uddannelse. Skal den sætte udenlandske imamer ind i danske forhold, eller skal den uddanne herboende unge muslimer i islamiske videnskaber?
Førstnævnte vil jeg personligt foretrække at kalde et integrationskursus for udenlandske imamer frem for en imamuddannelse. Og sidstnævnte hører efter min bedste overbevisning ikke til på universitetet, da der ville være tale om en konfessionel uddannelse.
En sådan må udvikles gennem en proces og kan ikke pålægges udefra, og da slet ikke fra politisk hold. Og ligesom en teologisk uddannelse på universitetet ikke er tilstrækkeligt for at blive præst, vil en islamologiuddannelse på universitetet heller ikke udstyre den studerende med de fornødne kvalifikationer til at fungere som imam i en moske.
Københavns Universitet arbejder p.t. på en islamologisk uddannelse, hvilket sikkert vil interessere en del unge muslimer. Ikke nødvendigvis fordi de har planer om at fungere som imamer, men fordi emnet er voldsomt interessant, og fordi der er behov for flere sagkyndige i et samfund, hvor udlændinge med muslimsk baggrund gradvis er ved at udvikle sig til danskere med muslimsk baggrund.
Der kan blandt mange unge muslimer spores en interesse for kortvarige studier i islam. Alle de islamkurser, som foreningen Muslimer i Dialog har afholdt i København det sidste års tid, har været et tilløbsstykke.
Nu bliver kurserne afholdt i Odense og snart i Århus på grund af stor efterspørgsel. Hvad skyldes den store interesse?
Mange unge er ikke opvokset med islam derhjemme. I et samfund, hvor der bliver sat spørgsmålstegn ved alt og især deres religion, vil mange af dem ikke kunne undgå at være nødt til at tage stilling. Denne stillingtagen får for en del unges vedkommende den konsekvens, at de bliver tiltrukket af og får en enorm lyst til at tilegne sig viden om islam. Der er bare ikke mange steder, hvor man kan få hjælp. Selvstudier rækker kun til et vist punkt.
Her kunne så de danske højskoler komme ind i billedet. Højskolerne kunne tænkes at udgøre rammerne om nogle undervisningsforløb i islam. De unge kunne vælge at kombinere de traditionelle højskolefag som idræt, kunst, danmarkshistorie og filosofi med fag som arabisk, koranfortolkning, hadîthforskning, fiqh (regler for religiøs praksis) og den islamiske civilisations historie.
Det kunne endda være, at et sådant forløb også vil tiltrække ikkemuslimer, som ønsker at lære om islam og muslimsk levevis. Hermed slår man tre fluer med ét smæk: 1) Unge muslimer får endelig mulighed for at få noget struktureret viden om deres tro – på dansk. 2) Der finder en social integration sted mellem muslimske og ikkemuslimske elever. Og sidst, men ikke mindst: 3) Højskolerne får tilstrømning af et større antal elever med minoritetsbaggrund; noget, de har efterspurgt i længere tid.
En fjerde fordel vil på længere sigt være, at erfaringen med undervisning i islam på højskoler kan tænkes at lette mulighederne for etablering af en decideret imamuddannelse. Men vigtigst af alt vil et ophold på en dansk højskole med islam som valgmulighed sparke et nyt og meget inspirerende perspektiv ind i unge muslimers liv.
De vil opdage en helt ny måde at få deres religiøse identitet til at hænge sammen med samfundet på. Skulle højskolerne ikke give idéen en chance?