Bookmark and Share

Quinn som muslimsk helt

Det religiøse rum
Politiken 21. maj 2005

Af Fatih Alev

Jeg var 13 år gammel, da jeg første gang så den. Jeg kan tydeligt huske, hvor stort et indtryk den gjorde på mig. Godt nok havde jeg læst flere bøger om profetens liv, men det var naturligvis anderledes at opleve det i filmatiseret form.

‘The Message’ er en helaftensfilm (ca. tre timer) om profeten Muhammad og det budskab, han viderebragte fra Gud til menneskeheden. Filmen, som havde premiere for snart 30 år siden, er et produkt af seks års forberedelser og mere end et års filmoptagelse. Den er blevet indspillet i to versioner: Én på engelsk med mindst én kendt skuespiller, Anthony Quinn, og en anden på arabisk, hvor hovedrollerne bliver spillet af arabisktalende skuespillere. Filmen skildrer begivenhederne i byerne Mekka og Medina i årene 610-632, de sidste 23 år af profeten Muhammads liv.

Det særlige ved filmen er, at profeten og nogle af hans nærmeste ledsagere ikke bliver vist. I de situationer hvor profeten er i dialog, ser hans samtalepartnere ind i kameraet, og således fornemmer man alligevel profetens tilstedeværelse. Filmen har fået det blå stempel for akkuratesse fra både det shiamuslimske øverste råd i Libanon og det sunnimuslimske Azhar-universitet i Egypten.

Filmen er stadig umådelig populær blandt muslimer og bliver også brugt i religionsundervisningen på danske uddannelsesinstitutioner – i hvert fald af de undervisere som er bekendt med den. Men danske licensbetalere er blevet snydt for den i al den tid, filmen har eksisteret.

Det var muligvis nemt for programtilrettelæggerne i DR at afskrive filmen som irrelevant i sin tid, men det vil være fejlagtigt at vurdere den sådan i dag. Samfundsdebatten om islam er så intens, at ‘The Message’ er blevet mere relevant end nogensinde.

De sidste par år er der blevet produceret flere film, der sætter fokus på religiøse skikkelser og konflikter; film som ‘Passion of Christ’, ‘Luther’ og den biografaktuelle ‘Kingdom of Heaven’ (sidstnævnte er dog snarere en parodi på alle religioner).

Nogle af dem er blevet meget populære, og de vil højst sandsynligt blive vist på dansk tv. Spørgsmålet er så, om de licensfinansierede tv-stationer vil få øjnene op for, at der allerede er blevet lavet en film om islam (hvis de skulle vente på en sådan). Den er måske af ældre dato rent filmteknisk, men indholdsmæssigt er den højaktuel og fængslende. Såfremt den bliver vist på tv, vil det samtidig give seerne mulighed for at gense den nu afdøde Anthony Quinn i en utraditionel rolle som en af profeten Muhammads onkler, Hamza, der anerkender nevøen som Guds budbringer.

Gennem min over et årti lange erfaring som foredragsholder for både børn og voksne har jeg oplevet, at der er en manglende indlevelsesevne, når diskussionen er om islam. Som dansk muslim har jeg kendskab til danmarkshistorien og den kristne troslære, men mine ikkemuslimske medborgere har almindeligvis ikke tilsvarende viden om og indsigt i islam. Det bliver ikke en jævnbyrdig samtale, og derfor bliver den ofte vanskelig.

Jeg kunne godt tænke mig, at mine ikkemuslimske medborgere får et minimum af viden om islam, der fylder uforholdsmæssigt meget i debatten, primært på grund af den indvandrerskeptiske diskurs i medier og politik. Set ud fra et ikkemuslimsk perspektiv byder ‘The Message’ måske ikke på en objektiv fremstilling af profeten Muhammad, men for en gangs skyld er den muslimernes eget bud på, hvem han var, og hvad islam står for.