Danmark på islams landkort

Det religiøse rum
Politiken 17. december 2005

Af Fatih Alev

Endelig er Danmark blevet placeret på de muslimske landes landkort. Jeg har flere gange oplevet, at mange i f. العاب النت الحقيقيه eks. Tyrkiet forveksler Danmark med Holland. Da jeg var der for nylig, var ingen i tvivl om, hvilket land jeg kom fra. Ikke det land, som er kendt for van Goghs forhånelse af Koranen, men det land, som er kendt for officielt at holde hånden over forhånelsen af Profeten Muhammed i en højreorienteret avis. قواعد لعبة بوكر

Måske var det ikke så tosset, at Jyllands-Posten offentliggjorde tegningerne af Profeten Muhammed. Danske muslimer har de sidste 4-5 år gjort opmærksom på den skingre tone i den danske debat om islam og mediernes særlige ansvar for, at det er gået vidt. Udenlandske medier og menneskerettighedsorganisationer har også beskæftiget sig med forholdene for minoriteter i Danmark. Det officielle Danmark har hver gang afvist, at der er problemer.

Men så kom tegningerne. Billeder taler deres eget meget stærke sprog. Lige pludselig behøvede danske muslimer ikke længere komme med lange forklaringer og svært forståelige eksempler på, hvordan der bliver hetzet mod muslimer. Frem med tegningerne, især den med turbanen, som skal forestille en kugleformet bombe klar til eksplosion. Det kan enhver forstå.

Flere muslimske foreninger er gået sammen om at sende en delegation af sted til muslimske lande. Med billedet af især turbanbomben i hånden får de 100 procent opbakning ved hvert eneste møde, de deltager i. Så jo, JP har gjort det nemmere at forstå for udenforstående, hvorfor »something is rotten in the state of Denmark« stadig er aktuelt.

Danske muslimer har flere gange forklaret, at det ikke er afbildningen af Profeten Muhammed, de protesterer imod. Det er sammenkædningen af Profeten med terror, der har stødt dem. Medierne herhjemme skriver dog konsekvent, at det ifølge islam er forbudt at tegne Profeten, og at det er årsagen til muslimers reaktion. Måske skulle medierne lytte lidt mere til muslimerne end til deres egne sjove forestillinger om ‘de primitive muslimer’, til en afveksling. JP har ikke bedt tegnerne om at give et bud på, hvordan Profeten så ud. De var alle satiretegnere, så de fremstillede Profeten med et budskab. Det er budskabet, der rejses kritik af.

Ikke alene religiøse, men også flere verdslige muslimer har svært ved at forstå, hvordan man kan synke så lavt. Mange muslimer, der ikke følger med i debatten grundet begrænsede danskkundskaber, er i chok. Jeg bliver tit spurgt af tilfældige muslimer, hvad man kan gøre ved tegningerne af Profeten. Jeg spørger dem, om de af og til læser de debatindlæg og kronikker, der bliver trykt i danske aviser. Nej, svarer de. Jamen, hvis du havde, ville tegningerne heller ikke have forarget dig så meget. For de skrevne ord har gjort meget mere skade på forholdet mellem muslimer og majoritetssamfundet. Men tegningerne har sørget for, at de dele af det danske samfund og udlandet, der ikke var klar over, hvor grelt det står til i Danmark, nu ved bedre. Derfor skal der herfra lyde en tak til JP.

Vi må som muslimer ikke tale nedsættende om andres helligheder. Det er Gud, der meddeler os det i Koranen. Så jeg kan som muslim ikke gengælde JP’s tegninger, hvor meget jeg end måtte ønske det. Jeg får en gang imellem nogle gode idéer til, hvad man kunne skildre som modsvar. Ikke noget med kongehuset og sådan noget, for de betyder også noget for mig. Noget, der sikkert vil gøre ondt på redaktørerne og give problemer på hjemmefronten. تكساس هولدم Men jeg må hver eneste gang tage det i mig igen. For Gud siger i Koranen: »Og tal ikke nedsættende om de (guder), der bliver tilbedt i stedet for Gud, ellers vil de (afgudsdyrkerne) i deres uvidenhed tale nedsættende om Gud med fjendskab«, Koranen 6:108.