Bookmark and Share

Mediernes fordomsfulde hetz mod muslimerne

Det religiøse rum
Politiken 15. september 2001

Af Fatih Alev

De to passagerfly der borede sig ind i World Trade Center og forårsagede tvillingetårnenes kollaps, har direkte øvet indflydelse på det danske samfunds forhold til muslimer. Det antages, at det er muslimske terrorister, der står bag tirsdagens massakre på uskyldige mennesker og Osama bin Laden er allerede den hovedmistænkte.
Jeg blev ringet op i dag (torsdag) af Radioavisen for at blive spurgt om min mening om Osama bin Laden. Med bombningen af regeringsbygningen i Oklahoma i 1995 i tankerne fortalte jeg, at det ikke er sikkert, at Usama bin Laden står bag tirsdagens aktion men, at jeg vil tage afstand fra ham, i det øjeblik det kommer frem, at han er indblandet.
Journalisten spurgte mig derefter, om jeg kunne henvise ham til nogen, der har noget positivt at sige om bin Laden. Jeg spurgte ham om hans formål med denne positive omtale af den ellers forhadte mand. Jo, sagde han, bin Laden har jo bygget hospitaler og lignende, så det kan jo være nogle muslimer har sympati for ham. Jeg spurgte journalisten, hvad han havde gang i – som om det ikke var nok med al den generalisering, der ellers for tiden finder sted.
Hurtigt skyndte han sig at afslutte samtalen og sige, at han nok selv skal finde nogen, der kan fortælle ham det, han fisker efter.

Det er vilkårene i dag for en gruppe af mennesker, der er dømt til at blive misforstået og skåret over én og samme kam. Dette er ikke en offertale, men en beskrivelse af den virkelighed, som udspiller sig i dagens Danmark.
Det er dybt uanstændigt, når de enkelte medier prioriterer sensationsjournalistik højere end den saglige tilgang til især tragiske begivenheder. Nogle gange føles det som om, journalisterne slet ikke er klar over, hvilken magt de besidder, og at de i mange tilfælde er med til at skabe ubehagelig hetz mod muslimer.
Disse dages fordomme er så kraftige, at flere læserbrevsskribenter stempler de muslimske fordømmelser af terroraktionen som krokodilletårer.
Uanset hvordan vi ytrer os, er vi de skyldige. Man kan naturligvis blive ret så forarget over fordommene; velvidende at de ikke bliver til af sig selv, men blandt andet ved mediernes unuancerede formidling af muslimernes reaktioner.

Ja, jeg er hård ved medierne. Jeg er godt klar over, at deres arbejde er at formidle, og at de ofte er upartiske og objektive. Det skal de naturligvis have kredit for. Men jeg kan ikke lukke øjnene for, at det er en alvorlig krænkelse, at mediernes fejlformidling yderligere bidrager til i forvejen hårde tider for en hel minoritetsreligion herhjemme.
Lad mig så endnu en gang slå fast: Islam forbyder drab af civile både i krigstid og i fredstid. Islam forbyder endvidere selvmord, som dog kun vil være tilladt, hvis man derved kan redde menneskeliv. Sidstnævnte er dog langt fra tilfældet ved terroraktionen. Som gudsfrygtige mennesker skal muslimer indrette sig efter disse guddommelige forbud. Hvis ikke de gør det, skader de sig selv i det hinsides på grund af den hårde straf, de vil blive udsat for, og de skader Islam og muslimerne over hele verden. Uanset hvor uretfærdigt et menneske udtaler at være blevet behandlet, vil det ikke retfærdiggøre, at dette menneske selv udøver uretfærdighed.
Som muslim er det mig absolut magtpåliggende at kondolere de efterladte til de tusindvis af uskyldige civile, som døde under tirsdagens terrorangreb.
Jeg håber, at det er sidste gang et sådant rædselsscenario udspiller sig.